Valget af printkort skal skabe balance mellem opfyldelse af designkrav og masseproduktion og omkostninger. Designkrav omfatter elektriske og mekaniske dele. Dette materialeproblem er normalt vigtigere, når man designer printkort med meget høj hastighed (frekvens større end GHz).
For eksempel har det almindeligt anvendte FR-4-materiale nu et dielektrisk tab ved en frekvens på adskillige GHz, hvilket har stor indflydelse på signaldæmpningen og måske ikke er egnet. Hvad angår elektricitet, skal du være opmærksom på, om dielektricitetskonstanten og dielektriske tab er egnede til den designede frekvens.2. Hvordan undgår man højfrekvent interferens?
Den grundlæggende idé med at undgå højfrekvent interferens er at minimere interferensen af det elektromagnetiske felt af højfrekvente signaler, som er den såkaldte crosstalk (Crosstalk). Du kan øge afstanden mellem højhastighedssignalet og det analoge signal eller tilføje jordbeskyttelses-/shuntspor ved siden af det analoge signal. Vær også opmærksom på støjinterferensen fra den digitale jord til den analoge jord.3. Hvordan løser man signalintegritetsproblemet i højhastighedsdesign?
Signalintegritet er dybest set et problem med impedanstilpasning. De faktorer, der påvirker impedanstilpasning, inkluderer strukturen og udgangsimpedansen af signalkilden, den karakteristiske impedans af sporet, karakteristika for belastningsenden og topologien af sporet. Løsningen er at stole på topologien for afslutning og justering af ledningerne.
4. Hvordan realiseres differentialledningsmetoden?
Der er to punkter at være opmærksom på i layoutet af differentialparret. Den ene er, at længden af de to ledninger skal være så lang som muligt, og den anden er, at afstanden mellem de to ledninger (denne afstand bestemmes af differentialimpedansen) skal holdes konstant, altså for at holde parallel. Der er to parallelle måder, den ene er, at de to linjer løber på samme side om side, og den anden er, at de to linjer løber på to tilstødende lag (over-under). Generelt implementeres den tidligere side-om-side (side-by-side, side-by-side) på flere måder.
5. Hvordan realiserer man differentialledninger til en ursignallinje med kun én udgangsterminal?
For at bruge differentialledninger giver det mening, at signalkilden og modtageren også er differentielle signaler. Derfor er det umuligt at bruge differentialledninger til et kloksignal med kun én udgangsterminal.
6. Kan der tilføjes en matchende modstand mellem differentiallinjeparrene i den modtagende ende?
Den matchende modstand mellem differentiallinjeparrene ved den modtagende ende tilføjes normalt, og dens værdi skal være lig med værdien af differentialimpedansen. På denne måde bliver signalkvaliteten bedre.
7. Hvorfor skal ledningerne til differentialparret være tæt og parallelt?
Differentialparrets ledninger skal være passende tæt og parallelt. Den såkaldte passende nærhed skyldes, at afstanden vil påvirke værdien af differentialimpedans, som er en vigtig parameter for at designe differentialpar. Behovet for parallelitet er også at opretholde konsistensen af differentialimpedansen. Hvis de to linjer pludselig er langt og tæt på, vil differentialimpedansen være inkonsekvent, hvilket vil påvirke signalintegriteten og tidsforsinkelsen.